VIDEOTUTORIALS, VÆRKTØJER & SKABELONER

Velkommen til Entreprenør værktøjskassen for Tonemestre

VÆRKTØJER TIL FUNDRAISING, SPONSORERING OG PRIVATØKONOMI

Fundraising råd og tips

  • 6 anbefalinger i forbindelse med fundraisingarbejdet

    VIDEOTUTORIAL

  • Download guidet ansøgningsskabelon

    SKABELON

  • Ansøgningsskabelon checkliste

    CHECKLISTE

FAQ.

Når du skriver en ansøgning, skal modtageren have et klart og tydeligt billede af, hvem I er og den aktivitet, I søger penge til. Mange offentlige puljer og private fonde har faste ansøgningsskemaer, I skal udfylde. Derfor er det vigtigt, at I sørger for at læse hver fonds retningslinjer grundigt og udfylder skemaet med de rette oplysninger.

Helt overordnet skal ansøgningen være:

  • Klart formuleret med det vigtigste først
  • Konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af projektet
  • En helhed uden løse ender og modstridende oplysninger. Undgå indforståethed
  • Fremhæve de dele af aktiviteten, der matcher puljen eller fondens målsætning
  • Dækkende, så modtageren ikke får det indtryk, at I skjuler relevante oplysninger
  • Fremstå med et tydeligt og gennemskueligt budget

Her på sitet har du adgang til  en skabelon og en checkliste over punkter, som er relevante at have med i en ansøgning. Listen er til inspiration. Det vil kun være i meget store projektansøgninger, at der er behov for at besvare alle punkterne. Vurder omfanget fra projekt til projekt. Vælg derfor kun de punkter, som giver mening i forhold til det projekt eller den aktivitet du søger støtte til.

Husk altid at tjekke retningslinjer og ansøgningskrav hos den offentlige pulje eller private fond, I søger midler fra. Er du i tvivl om, hvad der er relevant at få med i en ansøgning, så kontakt og spørg fonden eller tilskudsgiveren til råds.

Når du eller I skal planlægge jeres fundraising aktiviteter, er det vigtigt at afklare om kompetencer og erfaring er til stede for den eller de der skal udføre arbejdet. Hvis der ikke findes en erfaren person der samlet besidder alle kompetencer kan det være en god idé at samle en arbejdsgruppe, som sammen løfter opgaverne. Der skal således samlet være kompetencer til:

  • Projektudvikling – herunder ideudvikling for at gøre aktiviteterne spændende og attraktive
  • Formåls- og effektbeskrivelse
  • En der er skarp til budgetlægning,
  • Til aktivitets- og måske metodebeskrivelse
  • Sidst og ikke mindst skarp korrektur læsning

Indbyrdes i arbejdsgruppen bør I aftale hvem, der skriver første udkast til ansøgningen, og hvem der efterfølgende er med til at læse ansøgningen igennem og derved kvalitetssikrer den. Det kan være en fordel, at en helt udenforstående læser ansøgningen igennem, så I derved undgår at lave fremstå indforstået i beskrivelsen.

Lav et fælles digitalt eller fysisk arkiv, hvor I kan dele alle jeres materialer og versioner af ansøgningen. Et samlet sted hvor alle i arbejdsgruppen har adgang til materialerne uafhængigt af tid og sted. Det vil også sikre, at I lettere kan dele viden hvis der kommer nye personer til der skal assistere med fundraisingarbejdet. Derudover vil materialet altid være tilgængeligt hvis I arbejder med tilbagevendende projekter og kongresser.

Udarbejd en plan for, hvilke tiltag I vil arbejde med, hvad tiltagene kræver, hvornår I skal arbejde med dem, og hvem der gør hvad. En intern projektplan med klare deadlines som også tager højde for fondenes ansøgningsfrister og responstider for at sikre jeres endelige budgetlægning.

Betragt det at skrive en ansøgning som en proces og vær forberedt på, at det ofte tager længere tid, end I forventer. En ansøgning skal som regel skrives igennem flere gange, før resultatet er tilfredsstillende.

Det første du eller arbejdsgruppen skal gøre er, at forholde sig til alle de forskellige fondsmuligheder, der findes og vurdere, hvad der bedst matcher jeres behov, ambitioner, erfaringer, ressourcer og tidshorisont. Her skal lægges en tidsplan der sikrer at projektet, kongressen når at modtage svar fra de respektive fonde for, at kunne tilpasse budget og aktiviteter. Fondene har alle forskellige ansøgningsfrister. Nogle 1 gang om året, andre 2 gange om året, andre 4 gange og andre har løbende ansøgningsfrist. I databasen SøgFonde.dk kan du udvælge de fonde der passer til projektet og finde de respektive deadlines.

Her på sitet har vi lavet en udvalgt liste (xx link – obs ikke produceret endnu). Derudover har du adgang til fondsdatabasen www.SøgFonde.dk Med den kan du indsætte de søgekriterier du ønsker og som passer til jeres kongres eller event.

Mål / effektbeskrivelse

  • Lær af beskrive mål og ønsket effekt

    VIDEOTUTORIAL

  • Download værktøj til at beskrive mål & effekt

    SKABELON

FAQ.

En målsætning er en specifik og motiverende beskrivelse af noget, som kongressen eller eventen gerne vil opnå i forhold til målgrupperne.

Specifikt: Målet er formuleret tydeligt, veldefineret og afgrænset, så alle er klar over, hvad der refereres til og hvad der skal opnås. Afklarende spørgsmål i forhold til at gøre et mål specifikt kan være: Hvad vil vi opnå? – Hvorfor? Hvem er målgruppen?

Hvis du, kongressen, eventen skal nå de opsatte mål, så er det vigtigt, at målene er motiverende beskrevet. En god måde at udfærdige motiverende mål er, at skrive alle fordelene op på en liste. Hvad enten du, kongressen, eventen formulerer en drømmesætning, laver en fordelsliste eller noget helt tredje, så vær konkret. Beskriv også gerne hvordan det vil være, når du, kongressen, eventen er i mål.

Projektets målsætning kan opdeles i formål, mål og succeskriterier. Formålet udtrykker, hvorfor projektet igangsættes. Målene fortæller, hvad projektet skal føre til – dels projektets synlige slutprodukter. Målene er dermed den væsentlige begrundelse for at iværksætte projektet, og de er styrende for projektarbejdet.

Et målhierarki er en metode der kan bruges til at skabe overblik og sammenhæng mellem de forskellige mål og de aktiviteter der skal til for nå dit mål. Et målhierarki er således en god metode til at skabe et visuelt overblik over den proces, det kræver at nå i mål.

Formålet med at opstille et målhierarki er, at I får skabt et klart og tydeligt overblik over, hvordan formål, mål og aktiviteter i Kongressen, projektet indbyrdes hænger sammen. Øvelsen er en effektiv metode til at skabe enighed om formål og mål i strategiplanlægningen og få adskilt begreberne fra hinanden.

Succeskriterierne beskriver den effekt, vi ønsker af projektet – udbyttet af Kongressen. Det er en måde at måle, om vi opnåede formålet og gjorde den forskel, vi ønskede. Brug værktøjet som beskriver måder at skærpe succeskriterierne og beskrive den ønskede effekt på. Link til mål skabelsesværktøj

Et mål er med andre ord et udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand. Operationelt mål også i ansøgnings- og sponsorsammenhænge vil sige, at det er: Konkret. Realistisk.

Projektet har et specifikt formål, der indeholder to typer mål: produktmål: det konkrete resultat af projektet. nyttemål: der er det slutmål, som produktmålet skal opfylde.

Kvalitative data indsamler oplysninger, som søger at beskrive et emne hellere end at måle det. Tænk på indtryk, meninger og synspunkter. En kvalitativ spørgeundersøgelse er mindre struktureret: Den søger at gå i dybden med emnet for at opnå information om hvad der motiverer folk, deres tankegang og holdninger.

Kvantitative metoder vægter, i modsætning til kvalitative metoder, indsamlingen af større mængder af “hårde” data, dvs. oplysninger, der umiddelbart kan måles og kvantificeres. De kategoriseres ofte vha. statistiske metoder, og resultaterne præsenteres ofte numerisk.

Det er hensigtsmæssigt at kunne referere til både kvalitative samt kvantitative data og mål i ansøgnings og sponsoreringsarbejdet.

Ideudvikling

  • Ideudvikling – et must

    VIDEOTUTORIAL

  • Download 3 Ideudviklingsmetoder

    SKABELON

FAQ.

Det handler om at sørge for at ideerne også bliver omsat til produkter der skaber værdi for kunderne. Idegenereringen kan bestå af et eller en hel række værktøjer der kan benyttes eks. brainstorm, mindmap, storyboard, seks tænkehatte – eller de tre idegenereringsværktøjer her i værktøjskassen.

Der vælges et tilfældigt startord, som i realiteten kan være hvad som helst. Ud fra startordet skal et gruppemedlem så sige et ord, som det gruppemedlem associerer med det foregående ord. Herefter fortsætter næste gruppemedlem så med at associere ud fra sidst nævnte ord osv. Dette fortsættes, indtil I har 20-30 ord. Ordenen kan samlet eller i klynger være fundamentet eller inspiration til nyt produkt. Ny markedsføringsplan eller hvad den givne kontekst for ideudviklingen lægger op til.

Faserne består af:

  • Analysér og forstå Analysefasen er den fase, hvor man finder frem til, hvad det er, der skal forbedres, altså en konkret problemstilling. …
  • Idéudvikle. I denne fase handler det om få det kreative gen i gang og skabe ideer..
  • Realisere. …
  • Implementere. …
  • Evaluering.

Partnerskaber

  • Fordele ved at ansøge som partnerkreds

    VIDEOTUTORIAL

  • Download checkskema til indgåelse af partnerskaber

    CHECKSKEMA

FAQ.

Et partnerskab opstår, når to eller flere virksomheder eller personer går sammen om at nå et fælles mål.

Der findes mange motiver til indgåelse af partnerskaber. Udgangspunktet vil typisk være, at I i virksomheden/personen lige mangler det sidste for at lykkes med et projekt eller et produkt. Eksempelvis at den ene part vil udvide produktsortimentet til nyt kundesegment, eller udbrede partneres budskaber internationalt. Det kan f.eks. være pga. mangel på:

· Viden, indsigt

· Immaterielle rettigheder eller ydelser

· Tid

· Penge

· Adgang til et specifikt marked

· Kendskab til en specifik kundegruppe

Kort sagt kan det være hurtigere, nemmere, bedre og billigere at nå i mål med et partnerskab.

· Et godt sted at starte er at tage udgangspunkt i jeres strategi og finde det eller de områder, der kan styrkes gennem et partnerskab.

· Husk at der kan være områder, hvor I skal være parate til at gå på kompromis og lave ændringer i virksomhedens arbejdsgange.

· Lav en liste over mulige partnere, som vurderes inden de kontaktes.

· Inviter mulige partnere til et møde, hvor I fremlægger jeres idéer og forslag.

· Giver partneren udtryk for, at er der muligheder for samarbejde, skal I lave aftaler om de næste skridt.

· Det kan være en fordel at afprøve partnerskabet omkring ét produkt/en ydelse, en del af et sortiment eller en specifik kundegruppe eller marked. I behøver ikke at dele og lave partnerskab om alt fra dag et!

· Lykkes I med jeres første fælles aktiviteter kan I fortsætte samarbejdet og udvide det til andre eller større områder.

· Kommunikation er altafgørende. Begge parter skal være gode til at kommunikere og holde hinanden orienteret, så I undgår at arbejde i hver jeres retning.

· Alle partnerskaber skal være frivillige. Vær opmærksomme på brugen af betingelser og klausuler.

· Afstem jeres forventninger. Et partnerskab mellem et stort firma med god tid og et langt strategisk sigte og et lille firma, der gerne vil i gang med det samme giver uligevægtigt med

mindre forventningerne og aktiviteterne afstemmes, så de afspejler begge parters interesser og behov.

· Begge parter skal som udgangspunkt bidrage lige meget til partnerskabet. Det gælder investeringer, viden og ansvar. Begge parter har således et gensidigt ansvar for at nå det fælles mål.

Kontakt til Fonde

  • Kontakt og dialog med fondene

    VIDEOTUTORIAL

  • Brug af checkskemaet når du skal kontakte fonde

    VIDEOTUTORIAL

  • Download checkliste til kontakt med fonde

    SKABELONER

FAQ.

Man kan sagtens tage kontakt direkte til fondenes administration. De fleste fonde er glade for at kunne yde ansøger hjælp og vedledning med deres ansøgninger. Derved sikrer fondene ofte øget kvalitet i de ansøgninger de modtager. MeetDenmarks fondsliste eller Søgfonde.dk har henvisning til de fondenes kontakter.

MeetDenmarks fondsliste og Søgfonde.dk har henvisning til de fondenes kontakter. Du kan også google den respektive fonds hjemmeside hvor du finder telefon og mailadresse.

Lobbyisme handler om at søge indflydelse på politiske og forvaltningsmæssige beslutninger for at varetage interesser eller synspunkter. Lobbyisme bygger på analyser, research og formidling af viden og fakta med henblik på at give politiske interessenter et oplyst grundlag for at træffe beslutninger.

I sammenhæng med projektansøgninger til Kongresser og events til fonde fungerer lobbyisme for at informere om projektet til gavn for fondens endelige beslutning, når fonde skal give et tilsagn eller afslag.

Projektbudget

  • Se videoen om hvordan du laver projektbudget

    VIDEOTUTORIAL

  • Download skabelon til projektbudget

    SKABELON

  • Download eksempel på projektbudget

    SKABELON

FAQ.

Moms er en afgift på en vares salgspris. Moms opkræves af den, der sælger en vare. Indtægter som tilskud fra offentlige puljer og fonde er ikke momspligtige, og der skal derfor ikke betales moms af dem – uanset hvor store de er.

Kommunale, statslige og regionale institutioner og offentlige forsyningsvirksomheder er også momspligtige, hvis de udøver økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser mod vederlag i konkurrence med private erhvervsvirksomheder, der betaler moms.

Foreninger er momsfritaget ved salg af ydelser og varer, hvis foreningen sælger for under 50.000 kr. årligt. Årligt betyder i denne sammenhæng ikke kalenderår, men løbende år.

tidsplan

  • Sådan laver du projekts tidsplan

    VIDEOTUTORIAL

  • Download tidsplan med diagram

    SKABELON

  • Download eksempel på tidsplan

    SKABELON

FAQ.

Du kan kende en god tidsplan på følgende:

Alle aktiviteter skal være listet op i tidsplanen fra projektets begyndelse til afleveringsforretningen. Tidsplanen skal være realistisk. At lave en god tidsplan kræver derfor erfaring med, hvor lang tid de forskellige opgaver tager.

Et Gantt-skema er en type søjlediagram, som illustrerer et projekts tidsplan. Gantt-skema illustrerer datoer for start- og sluttidspunkt for opgaverne i projektet og viser et resumé af projektet. Opgaverne i Gantt-skemaet viser samtidig strukturen af projektet. Kan downloades gratis. Søg Gantt i Google

Sponsoraftalen

  • Sponsoraftalen

    VIDEOTUTORIAL

  • Skabelon til sponsoraftale

    SKABELON

  • Eksempel på sponsoraftale

    SKABELON

FAQ.

Sponsor er et låneord fra engelsk. En sponsor er en enkelt person, en juridisk person eller som oftest: et firma, der dækker økonomiske udgifter i forbindelse med (eksempelvis) en kongres eller en event for til gengæld at blive promoveret og associeret med den givne begivenhed.

Sponsorudgifter til selve reklamen – som eksempelvis synliggørelse af virksomheden i form af navn og logo på bandereklamer, siddepladser, hjemmesider, i programmer eller lignende – har virksomheden som udgangspunkt ret til fuldt fradrag for moms.

Enkelt sagt kan virksomheder som hovedregel få fuldt fradrag for sine sponsorater som en driftsudgift, hvis sponsoratet medfører en reklamemæssig værdi, der står i rimelige forhold til bidraget. Herudover må sponsoratet ikke ydes i forbindelse med personlig relation fra sponsor til modtagerens aktivitet. Sponsoraftale video

Klarlæg først de målgrupper som kongressen – eller event henvender sig til. Vurder hvilke (inter)nationale, regionale samt lokale leverandører der kan have potentiel interesse i at interagere med dit publikum til det pågældende produkt som virksomheden repræsenterer. Virksomhedens (den potentielle sponsors) afgørende interesse er funderet i enten direkte eller indirekte at kunne brande sig eller på anden vis formidle/sælge deres produkter og ydelser.

Tommelfingerreglen er: Jo større eksponeringsmulighed virksomhed får – jo større sponsorat kan man bede om.

Et alternativ til at søge sponsorater hos større virksomheder er, at søge hos mindre virksomheder enten lokalt eller gennem dit netværk. Til begge sponsorseqmenter er det vigtigt, at man ligesom med sponsorater fra de større virksomheder, gør det tydeligt hvad man kan tilbyde som modydelse for sponsoratet.

Som hovedregel kan virksomheden få fradrag for deres udgifter til reklame, hvis reklamen har til formål at sælge dine varer eller tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Fradrag for reklameudgifter forudsætter dog, at virksomhedens udgifter går til reklame over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Derudover er det vigtig at udgiften til sponsoratet ikke er uforholdsmæssigt stort i forhold til den værdi, som virksomheden vil kunne forvente ud fra den konkrete reklame. Ved tvivlsspørgsmål om gensidigheden er tilstede mellem sponsor og den sponsorerede bør du tage kontakt til skat og få en forhåndsgodkendelse.

Et sponsorat kan også indeholde elementer, som går under betegnelsen repræsentationsmæssige udgifter. Det kan fx være forretningsmiddage, deltagelse i sportsturneringer, koncertbilletter eller andet, hvor sponsors formål er at afslutte forretninger, knytte eller bevare dine forretningsforbindelser.

Virksomheden kan få fradrag for repræsentationsudgifter for et beløb svarende til 25% af de afholdte udgifter. Fradraget er betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens egne medarbejdere.

Med et virksomhedssponsorat medfølger ofte forskellige goder, som virksomheden kan give videre til egne medarbejdere. Eksempelvis gratis rundvisninger, fribilletter, sæsonkort, frit medlemskab eller lignende. Disse goder kan virksomheden også få fuldt fradrag for som personaleudgifter, da virksomheden har betalt for dem som en del af sponsoratet. Dog skal virksomheden være opmærksom på, at det godt kan gå hen at blive skattepligtigt for virksomhedens medarbejdere at modtage den slags ”sponsorgaver”, hvis værdien overstiger det af skat fastsatte beløb. Beløbet skrifter fra år til år – så check det hos www.skat.dk

Hvis virksomhedens sponsorudgifter ikke kan betegnes som enten reklame-, repræsentations- eller lønudgift, kan virksomheden sandsynligvis ikke få fradrag for dem. I den situation vil virksomhedens resterende sponsorbidrag (eller hele bidraget) blive anset som en ikke-fradragsberettiget gave.

Privatbudget

  • Privatbudget

    VIDEOTUTORIAL

  • Download budgetskema. Find ud af dit omsætningsbehov

    SKABELON

FAQ.

Et privatbudget er en oversigt over dine indtægter og udgifter. Indtægterne i privatbudgettet vil være de penge, der hver måned går ind på din bankkonto. Udgifterne vil derimod være de penge, der enten hver måned, hvert kvartal eller hvert år skal trækkes fra din konto.

Trin 1: Kortlæg dine indtægter.

Trin 2: Kortlæg dine faste udgifter.

Trin 3: Beregn dit rådighedsbeløb.

Trin 4: Kortlæg dine variable udgifter.

Trin 5: Tag højde for dine fremtidige variable udgifter.

Trin 6: Sørg for at budgettet er i balance.

Trin 7: Brug skabelonen i værktøjskassen

Fordelene ved en budgetkonto er mange. Når du har en budgetkonto, bliver der sat penge af, hver måned, så du kan overholde din betalingsaftaler. Det er nemlig muligt, ligesom med en normal lønkonto, at oprette faste betalingsaftaler.

Rådighedsbeløb familie 3 børn – 15.500 kr. Anbefalingen fra finanstilsynet ligger på minimum 15.500 kr. pr. måned i en husstand med en familie med 3 børn.

Indret dine konti

  • Lønkonto. Alle indtægter går ind på lønkontoen, og hver måned overføres penge til de øvrige konti – bl.a. …
  • Budgetkonto. Dine faste udgifter bliver betalt med Betalingsservice fra budgetkontoen. …
  • Opsparingskonto.

Alle der er folkeregistreret i Danmark eller får udbetalt løn i Danmark, har ret til at få en bankkonto i en dansk bank. Dette gælder også personer som opholder sig lovligt i et EU- eller EØS-land.